(CHAI-logo indsættes her) · I samarbejde med C.H.A.I. – Copenhagen Heart Awakening Institute

Yonimapping Uddannelsen

Holdstart 21. august 2026

En opdagelse af yonis skjulte visdom – uddannelsen, hvor du lærer at modtage og give yonimapping (vaginalterapi) i trygge rammer, både til personlig udvikling og som professionelt virke.

Yonimapping uddannelsen: En opdagelse af yonis skjulte visdom

Vi glæder os til at præsentere hold 10 til yonimapping på CHAI.

På denne uddannelse lærer du i trygge rammer både at modtage og give yonimapping (vaginalterapi), genital mapping, bækkenbundsafspænding, yoni-healing, de-armouring og sensitivitets- og grænsetræning.

Uddannelsen giver gode muligheder for at arbejde professionelt med yonimapping, men det er også muligt at tage uddannelsen som led i personlig udvikling og til privat brug. Du vil lære værktøjer og former for kropsterapi og healing, som stammer fra somatisk sexologi, vejrtrækningsterapi, bioenergi og kropsmassage fra forskellige tantriske og shamanistiske traditioner.

Healing, værdighed og udfoldelse

Det er en fantastisk, forunderlig, magisk og eventyrlig rejse at lære sin egen yoni at kende. Rejsen er også indimellem fuld af tårer, når vi mærker alt det, vi måske har længtes efter, og måske stadig længes efter – tilbedelsen, opmærksomheden, opfyldelsen – men efter tårerne brænder solen af livsenergi og nærvær igennem, og vi rejser os med fornyet styrke, klar til at gå ud i verden med omsorg for yoni – os selv.

Yoni er som et utrolig smukt og klogt lille dyr, som er givet i vores varetægt, og som vi skal tage os kærligt af alle vores dage. Yoni har fulgt os altid, og set til mens alt muligt skete, med partnere og børn og alt det andet. Men yoni havde ikke stemme.

Det kan yoni få nu. Yoni trækker vejret. Et dyrebart og varmt væsen med en visdom så stor, at den kan give os svar på alle ting. Hvis bare vi lytter efter.

En ny vej til professionel og personlig transformation

Uddannelsen Yonimapping er et forløb, hvor mennesker med en yoni – vi – får mulighed for at heale os selv og bringe yoni til live og værdighed igen. Det er også en praktisk gennemgang af yonis mange mysterier og muligheder, og en tilegnelse af værktøjer til at heale hinanden.

Der er også mulighed for at bruge uddannelsen som nyt erhverv, hvis du vælger det. Yonimapping kaldes også vaginalterapi og er den nyeste landvinding indenfor kropsterapi efter især seksuelle traumer, som også kan være af mere usynlig karakter, eller de skader, som kan komme af forsømmelse. Men primært kalder forløbet på dig, der føler, at der er mere i dit køn end dine rammer indtil nu har tilladt dig at opleve.

Uddannelsesforløbet indeholder blandt andet

Yonimapping og bækkenbundsafspænding

Yonimapping er en behandling, hvor din unikke yoni kortlægges. Det er en måde at lære dig selv at kende og udvide dine muligheder for livsudfoldelse. Ofte tillader denne metode, at traumer kan slippes kropsligt og direkte, i stedet for at skulle genopleves som det kan være tilfældet i andre terapiformer.

Sensitivitets- og grænsetræning

Stor grænsebevidsthed giver frihed. Derfor er et af de primære værktøjer at træne sensitiviteten for og bevidstheden om dine grænser, så du bliver bedre i stand til at mærke, hvad du har lyst til, og hvad du ikke har lyst til. Om dit hoved og din krop er enige. Hvad du har behov for, for at du føler dig tryg nok til at mærke. Og hvordan du kan øve dig i at udtrykke dine behov.

Bækkenbunds- og underlivsmassage

Behandling af bækken, mave, bagdel, hofter, lyske og kønsorganer. Særlig velegnet for mennesker, som har indestængte følelser som vrede eller sorg, og måske oplever konsekvenser heraf i form af underlivsspændinger, rygsmerter eller maveproblemer.

Yonihealing

En yderst varsom tilgang for den, som er traumatiseret i forbindelse med alle aspekter af sex, herunder graviditet.

De-armouring

Fra engelsk de- og -armour; at afvæbne / tage panseret af. Smertefulde, grænseoverskridende, angstfulde eller skamfulde oplevelser får os helt naturligt til at danne et panser, som skal beskytte os. Men når situationen bliver en anden, kan dette panser eller ufølsomhed sommetider have sat sig som en permanent tilstand i kroppen. Kroppen husker – også det, vi gerne vil glemme. På uddannelsen lærer du værktøjer til at håndtere svære følelsesmæssige processer ved hjælp af de-armouring for både dig selv og andre med en yoni.

Praktisk info

Uddannelsen forløber over 7 weekender (fredag aften til søndag eftermiddag). Der afsluttes med eksamen og certificering over en hel weekend.

Undervisere

På denne uddannelse får du det bedste ud af Dianas og Martins mangeårige erfaringer med tusindvis af klienter og kursister. De er internationalt anerkendte tantralærere og somatiske sexologer, der har arbejdet professionelt med tantra i mere end 15 år og er bl.a. kendt fra forskellige TV-programmer.

Undervisere: Diana Diakova og Martin Heese samt gæstelærere og assistenter.

Sted

Undervisningen afholdes hos CHAI – Copenhagen Heart Awakening Institute
Læssøesgade 14b, 1.tv. (baghuset)
2200 København Nørrebro

Etik og integritet

Etik og integritet er meget vigtigt for os, og vi følger et særligt sæt etiske regler – især i forbindelse med behandlinger, der involverer intime kropsdele. Læs vores etiske regler.

Vigtige datoer

Yonimapping moduler (kun for kvinder)

(forbehold for evt. ændring af enkelte datoer)

Modul 1: 21.–23. august 2026
Modul 2: 25.–27. september 2026
Modul 3: 30. oktober – 1. november 2026
Modul 4: 27.–29. november 2026
Modul 5: 8.–10. januar 2027
Modul 6: 22.–24. januar 2027
Modul 7: 19.–21. februar 2027

Mødetider

Fredag 18.30–21.00
Lørdag 10.00–19.00
Søndag 9.30–15.00

Dato for eksamen og certificering oplyses senere.

Priser og betalingsmuligheder

Standardpris

45.000 kr.

inkl. moms

7.500 kr. depositum ved tilmelding · restbetaling inden opstart på uddannelsen

Early Bird

40.000 kr.

inkl. moms

Fuld betaling ved tilmelding senest 1. juni 2026

BEDST VÆRDI

Crazy Early Bird

35.000 kr.

inkl. moms

Fuld betaling ved tilmelding senest 1. marts 2026

Ratebetaling: Det er muligt at lave en fleksibel betalingsordning, hvis du ikke kan betale hele beløbet på én gang. Kontakt os for nærmere oplysninger.

Bemærkninger

  • Nedsat pris: Hvis du tidligere har gennemført CHAI’s tantrabehandleruddannelse eller en anden uddannelse i CHAI, får du yonimappinguddannelsen til nedsat pris. Kontakt os for nærmere oplysninger.
  • Momsfradrag: Som momsregistreret opnår du fuldt fradrag for momsen.

Informationsaftener

Vi afholder løbende gratis informationsaftener. Bliv klogere på uddannelsen, mød underviserne og stil dine spørgsmål. Du kan tilmelde dig et gratis info-møde, som foregår i CHAI eller på Zoom.

Tilmelding og optagelsesmøde

Vi har begrænset deltagerantal på hver årgang. Du er derfor ikke garanteret en plads, selvom du ansøger. Alle interesserede inviterer vi ind til et optagelsesmøde. Bemærk, at du ikke er garanteret en plads, selvom du bliver indkaldt til optagelsesmøde.

Kontakt os for et personligt info- og optagelsesmøde, hvis du føler, at uddannelsen kunne være relevant for dig. Info- og optagelsesmøder kan også foregå på Zoom.

Mail: tantra@tantrazone.dk
Tlf.: 2627 4467 eller 2555 5136

Udtalelser fra tidligere elever

“Jeg valgte Yonimappinguddannelsen hos CHAI. Her fandt jeg den, for mig, helt rigtige overbygning på mine andre uddannelser som jordemoder og indenfor healing og personlige processer. Væsentligst var grænse- og sensitivitetsarbejdet – træningen i, at det er klientens grænser og behov, der er i centrum. Altid. Uddannelsen er grundig. Jeg bruger i dag uddannelsen professionelt i min virksomhed Kvindevisdom, hvor jeg hjælper kvinder i alle aldre med smerter og spændinger i krop, bækken og køn.”

— Ulla Eline Veje

“YoniMapping-uddannelsen har ændret alt for mig. De redskaber, jeg har fået her, har givet mine behandlinger et helt nyt nærvær. Personligt har jeg været igennem en enorm transformation – jeg har fået kraften, seksualiteten og ansvaret hjem til mig selv. Det føles som et roligt, afklaret og kraftfuldt sted at stå.”

— Regitze Rising

“Som gynækolog har jeg fået stor værdi af uddannelsen. Jeg har fået viden og redskaber, som både mine patienter og jeg selv har haft stor glæde af – både professionelt og privat. Det er en uddannelse, jeg varmt kan anbefale.”

— Irina G., gynækolog

“Dette er det uddannelsesbevis, jeg er allermest stolt af – og det siger ikke så lidt, for jeg har mange! YoniMapping-uddannelsen har bygget ovenpå alt, hvad jeg har lært tidligere, og forstærket min personlige rejse. Jeg glæder mig ubeskriveligt til at give YoniMapping videre.”

— Jane Mandøe

Er yonimapping noget for dig?

Kontakt os for en uforpligtende optagelsessamtale, så finder vi sammen ud af, om uddannelsen er det rigtige for dig.

Book en samtale

Udfyld formularen, så vender vi tilbage til dig for at aftale en samtale.