TANTRAZONE · CHAI

Etik & etiske regler

Hos TantraZone er etikken i højsædet. I alt, hvad vi foretager os som professionelle kropsterapeuter og tantrabehandlere, har vi fokus på sunde grænser og hjertelighed. Vi er stiftende medlemmer af Brancheforeningen for Tantrabehandlere og -massører.

Fordommene om tantra er desværre mange, så vi gør opmærksom på, at der IKKE dyrkes sex på workshops, og at der ikke gives seksuelle ydelser af nogen art i TantraZone/CHAI. I nogle øvelser kan der forekomme nøgenhed, men altid i overensstemmelse med den enkeltes grænser.

CHAIs etiske regler

Dette vil være indlysende for langt de fleste. Men behandlingsmarkedet i Danmark under overskriften tantra er temmelig broget, så det skaber tryghed at have helt på plads, at en CHAI-behandler adskiller sig fra mange andre ved altid at håndhæve følgende:

  1. Behandleren har tavshedspligt i henhold til straffelovens § 152. Oplysninger om klienten og forløbet må kun viderebringes til CHAIs undervisningsteam og kun med klientens skriftlige tilladelse.
  2. Behandleren forbliver påklædt under berøring af klienten. Det vil sige, at behandleren altid som minimum er iført shorts og top.
  3. Al berøring er envejs. Såfremt klienten ønsker at lære at give erotisk berøring, henvises til par-sessioner, hvor klienten medbringer en partner.
  4. Behandleren anerkender altid klientens grænser. Behandleren spørger om lov til at berøre og stopper berøringen, når klienten anmoder om det.
  5. Behandleren indgår aldrig i en seksuel og/eller romantisk relation med en klient under en behandling og heller ikke i mindst 12 måneder efter behandlingen. Opstår der romantiske følelser fra klient til behandler eller omvendt, afbrydes behandlingsforløbet med det samme.
  6. Behandlere, undervisere og studerende er bevidste om den magt, de har i rollen som udøvere, og bruger den aldrig til seksuel eller anden form for udnyttelse af klienter.
  7. Personer under 18 år tilbydes ikke intim behandling. De kan kun modtage behandling i form af almindelig massage eller samtale.
  8. Der berøres aldrig med kønsdele eller oralt.
  9. Der gives aldrig behandlinger til personer påvirket af alkohol og/eller euforiserende stoffer.

Cuddling — etiske principper

For at sikre den mest trygge og optimale oplevelse for både gæst og cuddler har vi defineret et sæt etiske principper, som vi beder vores gæster give skriftligt samtykke til ved ankomst til en cuddling session.

#1 — Vi har ingen seksuel kontakt mellem gæst og cuddler.

Med seksuel kontakt mener vi:

  1. Intentionel seksuel berøring af genitalier og bryster med enten hænder eller andre kropsdele
  2. Kys på mund, hals og ansigt
  3. Hoftebevægelser, mens kønsdele er presset op ad cuddleren
  4. Små kærlige kys
  5. At foreslå seksuelle aktiviteter
  • Gæst og cuddler må ikke kommunikere privat (fx via sms), men kun gennem det officielle mailsystem.
  • Hvis en af parterne har brug for at skifte tøj, foregår det i skifterummet og ude af syne for den anden.
  • Der gennemføres ikke en cuddling session, hvis en af parterne er påvirket af stoffer eller alkohol. Cuddleren har ret til at udskyde sessionen, hvis det vurderes, at gæsten ikke er i stand til at gennemføre den.

Konsekvenser ved overtrædelse

Gæster, der overskrider de etiske principper, bliver blacklistede. I tilfælde af direkte seksuelt overgreb anmelder vi forholdet til politiet.

Har du spørgsmål til vores etik eller praksis?

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere, før du booker. Vi sætter en ære i at skabe trygge og respektfulde rammer.

Book en samtale

Udfyld formularen, så vender vi tilbage til dig for at aftale en samtale.