De-Armoring

Når kroppen holder fast i det, hovedet troede var overstået.

Mennesker er skabt til at beskytte sig.

Når vi oplever stress, smerte, chok eller grænseoverskridende oplevelser, udvikler kroppen ofte strategier for at passe på os. Nogle gange viser det sig som spændinger. Andre gange som følelsesløshed, oversensitivitet eller mønstre, som bliver ved med at gentage sig.

De-Armoring er en metode, som arbejder med disse kropslige spændingsmønstre gennem nærvær, kropsbevidsthed og terapeutisk berøring.

Formålet er ikke at presse kroppen til at slippe noget. Formålet er at skabe de betingelser, hvor kroppen igen kan opleve mere frihed, kontakt og bevægelighed.

Hvad betyder De-Armoring?

Ordet De-Armoring kommer fra det engelske ord armour — panser.

Når vi udsættes for oplevelser, som er svære at rumme, kan kroppen udvikle et beskyttende panser. Dette panser er ikke en fejl. Det er kroppens forsøg på at passe på os.

Problemet opstår først, når beskyttelsen bliver permanent og begynder at begrænse vores liv, relationer eller seksualitet.

Kroppen husker også det hovedet har glemt

Ikke alle oplevelser lagres som tydelige minder. Nogle oplevelser lagres som spændinger, reaktionsmønstre eller områder af kroppen, som bliver svære at mærke. Det kan vise sig som:

  • spændinger
  • følelsesløshed
  • oversensitivitet
  • tilbagevendende frygt
  • vanskeligheder med kontakt til kroppen
  • vanskeligheder med intimitet
  • vanskeligheder med nydelse
  • vanskeligheder med at mærke grænser

De-Armoring handler ikke om at grave i fortiden. Det handler om at lytte til det, kroppen fortæller lige nu.

Hvem opsøger De-Armoring?

Mennesker opsøger De-Armoring af mange forskellige grunde. For eksempel:

  • seksuelle traumer
  • grænseoverskridende oplevelser
  • følelsesløshed
  • oversensitivitet
  • spændinger i bækken eller underliv
  • udfordringer med seksualitet
  • manglende lyst
  • vanskeligheder med intimitet
  • spændingsmønstre i kroppen
  • et ønske om større kropslig frihed

De-Armoring er en specialiseret metode, som ikke er relevant for alle. For nogle mennesker kan den være et værdifuldt supplement til et somatisk sexologisk forløb eller et forløb i grænse- og sensitivitetstræning.

Yoni De-Armoring og Lingam De-Armoring

De-Armoring kan anvendes mange steder i kroppen. I nogle tilfælde arbejder vi også specifikt med spændingsmønstre i og omkring kønsorganerne.

For kvinder og personer med yoni kan dette være en del af Yonimapping & Yoniterapi. For mænd og personer med lingam kan det indgå som en del af et somatisk sexologisk forløb.

Formålet er ikke præstation eller bestemte seksuelle resultater. Formålet er øget kontakt, bevidsthed og frihed i kroppen.

Hvordan foregår en session?

Alle sessioner begynder med en grundig samtale. Sammen afklarer vi ønsker, behov, grænser og intention. På baggrund af samtalen tilpasses sessionen individuelt.

Afhængigt af situationen kan arbejdet blandt andet indeholde:

  • samtale
  • kropsbevidsthed
  • åndedræt
  • afspænding
  • akupressur
  • terapeutisk berøring
  • arbejde med grænser og ressourcer

Tempoet tilpasses altid den enkelte.

Tryghed, etik og professionelle rammer

Tillid, samtykke og respekt er grundlæggende værdier i alt vores arbejde. Alle sessioner foregår inden for tydelige professionelle og etiske rammer.

Du bestemmer altid tempoet og er altid velkommen til at sige nej, ændre mening eller stille spørgsmål.

Praktisk information

Sessionerne foregår i København. De-Armoring gives af Martin Heese. De-Armoring tilbydes som en specialiseret 3-timers session og kan også indgå som en del af et somatisk sexologisk forløb.

3 timerDKK 2.950
Klippekort · 3 sessioner á 3 timerDKK 8.100

De-Armoring er en af de specialiserede metoder under Somatisk Sexologi – vores mest helhedsorienterede individuelle forløb. Metoden anvendes også som en del af Yonimapping & Yoniterapi.

Klar til at tage det første skridt?

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at booke en session, er du velkommen til at kontakte os.

Book en samtale

Udfyld formularen, så vender vi tilbage til dig for at aftale en samtale.