Melting Monday

En aften med nærvær, nydelse og bevidst berøring – for dig, der vil føle dig mere autentisk i dine relationer, venskaber og dating.

Faste mandagsaftener · CHAI København

Melting Monday er en workshop, designet til at støtte dig i at blive mere nærværende, mere sikker på dig selv og autentisk i dine relationer, venskaber og dating. Vi guider dig til at undersøge magien og visdommen i tantra, som kan være betydningsfuld og værdifuld i dit daglige liv og dit kærlighedsliv.

Vi arbejder bl.a. med

  • At kende dine grænser og lære, hvordan du sætter dem
  • Non-verbal kommunikation og leg
  • Krop-hjerte-visdom
  • At forstærke sanserne og åbne dit hjerte
  • At opbygge sunde og bevidste relationer
  • Respekt og opmærksomhed i intimitet og sensualitet

En aften med nydelse

Det er en aften med nydelse og afslapning – en mulighed for at undersøge, hvad dit hjerte i virkeligheden længes efter, observere din krops reaktioner, nyde chokolade og få nye venner. Du kan forvente varm chai og et kram, øjenkontakt, hjertekontakt og kropskontakt. Vi vil grine, undersøge, udtrykke, meditere, connecte, danse og berøre – modtage og give.

Hver enkelt deltager er en vigtig del af rejsen, og den enkeltes grænser bliver fuldt ud respekteret. Det handler ikke om seksuel vildskab – og vi beholder altid tøjet på. Husk, det er ikke en dating-service. Pladsen er begrænset.

Det siger deltagerne

Melting Monday den lille udfordrende forkælelse for mine sanser. Melting Monday (MM) startede for mig på et tidspunkt, hvor jeg havde brug for nærhed og fysisk væren sammen med andre mennesker. Fra første aften blev jeg meget forbløffet over den åbenhed og sårbarhed som udøverne af MM viste hinanden. Det er et helt grundlæggende for MM at jeg føler mig velkommen lige præcis, som jeg er på dagen. Alle er søde og rare over for hinanden fra ankomsten, hvor der er varme kram til alle, der har lyst og behov og helt til slut hvor der bruges god tid på at sige tak for i aften. MM giver mig mulighed for at være legende, flirtende og sansende i fællesskab, hvor det maskuline og feminine bliver dyrket og udfordret. Alt dette lykkes i et meget trygt fælleskab, hvor rammerne sætter mulighed for at udfordre mine grænser i mødet med andre mennesker. Det er for mig ikke på nogen måde seksuelt, men derimod hjertevarmt og intimt. Et møde med andre, der deler, giver og modtager følelser og fysisk berøring, hvor leg og spil udfordrer fysiske og psykiske grænser i samspillet med hinanden. Øvelserne giver mulighed for at reflektere og møde mine egne grænser overfor andre. Det er et dejligt sted hvor det feminine og maskuline i den grad udforskes og provokerer mine sanser. Noget af det bedste er, når jeg har mulighed for helt at lade mig overlade i andres hænder og giver slip, med eller uden bind for øjnene. Det har åbnet mine sanser for de spændende muligheder, der er for at udfordre min egen indre væren og sexualitet. Noget af det som er fantastisk er mødet med de mange søde og givende mennesker som kommer til MM. Tak for det, ingen nævnt, men absolut ikke glemt. En af grundstenene i MM, nemlig at mine oplevelser kan jeg tage med mig ud bruge og dele, men andres forbliver i MM’s sfære. MM har forandret mandag fra en øv-dag til en Ja- forventning.

– Jens

Igennem de sidste to år er jeg kommet til Melting Monday for at være sammen med mennesker uden forventninger, hvor vi kan smide vores masker, bevæge os en smule ud af vores komfortzone og bare VÆRE, lege, åbne, flirte, røre, mærke, se, dele og udveksle energier. Øvelserne grounder mig i min krop, de meditative møder får mig ud af tankerne, og den bevidste kontakt/berøring booster oxytocin i min hjerne, og jeg elsker at overgive mig til og slappe af i skønne møder i legende flow med de mennesker, som lige netop den aften har fundet vej til Købmagergade.

– Marianne

Praktisk

Tid: Dørene åbnes kl. 18.00 · Introduktionsmøde for nye deltagere kl. 18.15 · Ankom senest kl. 18.30 · Workshoppen er kl. 18.45–21.45.

270 DKK pr. person (inkl. chai, frugt & chokolade)

Køb billet

Pladsen er begrænset. Reservér din plads herunder.

Book en samtale

Udfyld formularen, så vender vi tilbage til dig for at aftale en samtale.